Tak
21.12.11
I denne søde juletid har vi sagt farvel til Inga som leder af Outrup Børnehave. Fra d. 1.1.12 starter hun som dagtilbudsleder for børnehaverne Vestervold, Sdr. Allé og Hedevang.
Vi kommer til at savne hende, og ønsker hende al mulighed held og lykke i det nye job. Samtidig vil vi takke for det store arbejde, hun har lagt i Outrup børnehave, for at den skulle blive Danmarks bedste børnehave. Vi tror på, at vi forsat kan være denne titel værdig, selvom Inga har lovet, vi får kamp til stregen af hendes nye børnehaver.
Tak til de mange der var mødt op fredag d.16-12, både for at være med til indvielsen af Madpakkehuset, men måske især for at tage afsked med Inga. Vi synes det blev en rigtig god dag og den helt rigtige måde at sige farvel på.
D. 1.1.12 starter Ulla Nonbo Vad som dagtilbudsleder for Mælkevejen, Lundparken og Outrup børnehave. Vi glæder os til samarbejdet fremover.